PU comfort

Har du et polyurethan gulv – også kaldet et PU gulv – og vil du gerne sikre, at det holder sig flot i mange år fremover? Så læs med her for at få praktiske råd til rengøring, pleje og små reparationer.

Indholdsfortegnelse

En alsidig og holdbar gulvløsning

Et PU gulv er kendt for sin alsidighed og holdbarhed, hvilket gør det til et populært valg i både private hjem, kontorer og butikker. Det er et fugefrit og flydende gulv, der giver en ensartet og elegant overflade som kan tilpasses i forskellige farver og mønstre.

Hvad skal man være opmærksom på?

Selvom et PU gulv er en holdbar løsning, kan det holde sig pænt i endnu flere år med nogle få simple forholdsregler og den rette vedligeholdelse.

Gør gulvet rigtigt rent: Til den daglige rengøring er en støvsuger eller en tør moppe med mikrofiberklud ofte tilstrækkelig. Ved behov for en grundigere rengøring kan du bruge en blød moppe og et mildt rengøringsmiddel uden slibemidler. Undgå stærke kemikalier, da de kan skade overfladen over tid.

Beskyt gulvet mod ridser: Selvom PU gulve er modstandsdygtige over for ridser, er det altid en god idé at tage ekstra forholdsregler. Brug filtpuder under møbler, og overvej at lægge måtter ved indgangsdøren for at undgå, at små sten og grus slæbes ind.

Pas på pludselige temperatursvingninger: PU gulve kan udvide sig og trække sig sammen med temperaturer. Pludselige og store temperaturskift kan føre til revner. Pas derfor på med at spille kogende vand og lignende på gulvet.

Ved at følge disse enkle trin kan du forlænge dit gulvs levetid og holde det flot.

Reparationer af PU gulv

Selvom et PU gulv er slidstærkt, kan uheld ske. Hvis der opstår skader som ridser eller små huller, kan de ofte repareres ved at slibe det beskadigede område let og påføre et nyt lag. 

Det er dog en proces, der kræver præcision og den rette ekspertise for at opnå et pænt resultat, der går i et med dit eksisterende gulv. Brug derfor altid en professionel gulvmand for at sikre dig, at reparationen bliver udført korrekt og med et holdbart og ensartet resultat.

Vi hjælper med alt indenfor PU gulve

Har du brug for professionel hjælp til reparation eller lægning af et PU gulv? Så kan du med fordel kontakte Scancoating. Vi er eksperter i PU gulve og med vores mange års erfaring, har vi den nødvendige viden til at hjælpe dig med at finde den rette gulvløsning for dig. Så uanset om dit gulv trænger til reparation eller en komplet udskiftning, står vi klar til at hjælpe.

Ring til os på telefon 66 44 61 01, send en mail til kontakt@scancoating.dk eller udfyld vores kontaktformular på hjemmesiden. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at besøge vores showroom, hvor du kan se forskellige muligheder, farvekombinationer og nuancer, der kan være med til at inspirere dig i dit gulvvalg.

Se seneste indlæg